Import af bilag i NAV/Business Central

Sådan overføres bilag fra Digiflow til NAV/BC

Når man skal importere et bilag fra Digiflow og ind i NAV/BC skal Digiflow connectoren anvendes.

Sådan overføres bilag til NAV/BC

  1. Bilag skal være færdigbehandlet og ligge i Digiflow under mappen "Klar til overførsel" 

  2. Gå til NAV eller BC og åben Digiflow connectoren.

  3. I Digiflow connectoren vælges "Import", hvorefter bilag fra "Klar til overførsel"-mappen importeres.

  4. Når importen er færdig vises en infoboks som fortæller hvor mange hhv. fakturaer og kreditnotaer der er overført samt hvis nogle bilag ikke kunne overføres (fejloverførsel).

Ved integration til Business Central er der også mulighed for at lave importen fra købsfakturaoversigten under Startside > Digiflow import

Hvor placeres bilagene i BC og NAV?

Når bilagene er importeret til NAV/BC fra Digiflow findes de i hhv. købsfaktura og købskreditnota oversigten. Det vil sige at Digiflow opretter en købsfaktura eller købskreditnota på baggrund af hvert bilag fra Digiflow.

Hvert købsdokument oprettes med den information der er godkendt i Digiflow og skal herefter bogføres.

 

 

Visning af bilag fra BC og NAV

Når købsdokumenterne er bogført følger der et link med ud på de afledte bogførte posteringer, så man hurtigt kan finde det relaterede bilag til posten.

Nedenfor ses et eksempel fra en kreditor post i BC. I BC Cloud vedhæftes der både link til bilaget i Digiflow samt en PDF med bilaget.

 

Var dette svar nyttigt?
😞
😐
😁