company logo

Vidensbase

Gå til Digisense A/S
Fjernsupport - Team ViewerFølg os på Linkedin
Alle samlingerDigiflowBrugervejledningerKontering

Kontering

Gennemgang af kontering af bilag

Kontering af bilag kan ske flere steder i behandlingsprocessen af bilaget. Det kan gøres i forbindelse med godkendelse men også både før og efter godkendelse.

 

Overordnet set er måden man konterer på den samme uanset om man kun konterer eller godkender og konterer samtidigt. Eneste forskel er hvilken knap, man bruger:

 

Godkend og konter samtidig:

  1. Vælg "Godkend" knappen (flere muligheder kan vælges ved at trykke på pilen til højre på knappen)

  2. Vælg simpel eller avanceret godkendelse

    • Simpel godkendelse = Kontér hele bilaget (kontering på en finanskonto)

    • Avanceret godkendelse = Avanceret kontering (Kontering på flere linjer)

 

Kontér bilag uden samtidig godkendelse:

Er bilaget ikke konteret i foregående steps, så vil det lande hos den udvalgte bogholder til kontering. Ved kontering er der 2 muligheder "Kontér hele bilaget..." eller "Avanceret kontering...".

 

 

Kontér hele bilaget

Vælges "Kontér hele bilaget" har man mulighed for at knytte én finanskonto til hele bilaget. Denne kontering kan være opdelt i 3 trin alt efter opsætning (Købsbeskrivelse, valg af finanskonto, valg af dimensioner).

 

Købsbeskrivelse

Ved købsbeskrivelse kan man kort beskrive købet, og beskrivelsen har Digiflow mulighed for at tage med over på finansposterne.

 

 

Valg af konto

Næste trin er at udvælge den relevante finanskonto. Her er der mulighed for både at søge på nummer og tekst på kontoen.

Standardmoms, der er opsat på kontoen i økonomisystemet, sættes også i Digiflow, hvor der er mulighed for at ændre den.

Valg af dimension

Sidste step er at udvælge dimensioner, hvis dette er krævet i jeres opsætning.

 

Avanceret kontering/kontering af flere linjer

Ønsker man at splitte konteringen ud på flere linjer, evt. med forskellige konti, er det muligt via avanceret kontering.

 

 

Herefter kaldes linjerne fra bilaget frem - det gælder også fx. fragt/gebyr tilføjet på hoved-/totalniveau. Det er samtidig muligt at tilføje yderligere linjer eller slette linjer.

På de enkelte linjer vælges ønsket konto, momskode og evt. dimensioner.

 

Er der behov for at justere beløbene på linjerne, kan feltet "Beløb" bruges som lommeregner, hvis der skal laves udregning af beløbet. Differencekontrollen i bunden viser om der er differencer, som skal udlignes inden konteringen kan udføres.

 

Var dette svar nyttigt?
😞
😐
😁