Ofte stillede spørgsmål til Digisense Connector for Nemhandel og PEPPOL

Ofte stillede spørgsmål til Connector til Nemhandel og Peppol

Hvordan opsætter jeg dokumentmodtagelse i programmet?

Inden du kan modtage e-fakturaer via connectoren skal der laves opsætning så dette kan håndteres. Det er noget vi skal hjælpe med at aktivere.

Kontakt vores support, for at blive hjulpet igang.

Hvordan sender jeg en PDF sammen med mit dokument?

Connector’en kan automatisk vedhæfte en PDF fra dit bogføringssystem, når du sender dokumenter. For at funktionen virker, skal du bruge Connector version 1.2.1 eller nyere.

Sådan gør du:

Hvis du skal sende en XML-fil og en PDF sammen, skal de:

  1. Lægges i samme mappe (OBS. XML-filen skal placeres i mappen som den sidste)

  2. Have samme filnavn – kun endelsen skal være forskellig

Eksempel:

Har du en XML-fil der hedder faktura-1234.xml, skal PDF-filen hedde faktura-1234.pdf.

Det er muligt at vedhæfte flere PDF’er i XML-filen, ved at navngive yderligere PDF’er med navnet faktura-1234.2.pdf, faktura-1234.3.pdf.

Vigtigt!

PDF-filen skal ligge i mappen før XML-filen lægges ind.
Ellers risikerer du, at XML-filen bliver sendt afsted uden PDF’en.

Hvis du oplever problemer med at sende PDF sammen med XML, kontakt da vores support for hjælp.

Var dette svar nyttigt?
😞
😐
😁